
Rommedahl: Godt at være i gang igen
04.01.2012 15:03
Brøndby IF's danske landsholdsspiller Dennis Rommedahl mødte sammen med resten af Brøndby-truppen i dag op til den første træning i det nye år.
Og den rutinerede landsholdsspiller var glad for at være tilbage på vestegnen.
En ny start
- Det er altid dejligt at komme retur fra ferie og se alle drengene igen, og så selvfølgelig komme ud på banen og spille bold, selvom vi også havde en hård test her på førstedagen. Men det er fint, og nu er vi i gang.
- Det er en ny start for os, da der har været pause, og så arbejder vi hen i mod anden halvdel af sæsonen, hvor målet selvfølgelig er at forbedre vores efterår, så skal vi arbejde hårdt på at præstere bedre som hold.
- Jeg har blandt andet brugt pausen til at holde lidt ferie, været en tur i Holland og besøge familie og venner, og så har jeg hele tiden sørget for at holde mig i gang, så jeg er klar til opstarten og møder fit op igen.