Akpoveta: Begynder snart at løbe igen

16.01.2012 11:59

Brøndby IF's uheldige, nigerianske angriber, Oke Akpoveta, der blev knæskadet i en reserveholdskamp mod FCK lige efter hans tiltræden i klubben, kan snart snøre løbeskoene igen.

brondby.com tog en snak med sympatiske Oke, der er fortrøstningsfuld med hensyn til sin fysiske tilstand.

Step by step

- Det går godt, synes jeg. Jeg begynder formentlig at løbe i denne uge, så det ser jeg meget frem til. Men det er vigtigt, at jeg tager det step by step og ikke forcerer noget, for jeg vil være helt klar, før jeg begynder at spille igen.

- Det har ikke været den bedste start, når man kommer som ny spiller i en ny klub, men jeg er blevet rigtig godt taget imod af alle herude, og jeg føler mig som en del af holdet, selv om jeg ikke har været med til træningen i lang tid.

- Jeg fokuserer ikke på mit uheld, men forsøger hele tiden at tænke positivt og på at komme tilbage fysisk og blive klar igen til at spille, slutter Oke Akpoveta.

OA

Oke Akpoveta nåede at debutere for Brøndby IF mod FC Midtjylland, inden han blev knæskadet.