Agger: Fortsætter de gode takter

26.01.2012 10:35

Nicolaj Agger vendte i oktober hjem til Brøndby IF efter et succesfuldt lejeophold i svenske Djurgården.

I lørdags blev han dobbelt målscorer i træningskampen mod Hvidovre IF. brondby.com fangede Agger til en reaktion på kampen, og opstarten indtil videre.

Jeg går altid på banen for at score

- Jeg synes, vi fortsætter de gode takter, vi har vist i de foregående træningskampe. Vi får hele tiden bygget lidt på, og det skal vi fortsætte med. Især vores opbyggende spil og kombinationsspillet synes jeg så godt ud i lørdags. Derudover genererer vi en del chancer og burde egentlig nok have lavet flere end fire mål. Men det er noget, vi arbejder stenhårdt på til træning.

- Indtil videre har det været den fysiske del, der har været fokus på, men når vi kommer længere hen i opstarten, vil vi begynde at fokusere mere på den sidste halvdel af banen, og hvad vi individuelt skal blive bedre til.  

- Det er selvfølgelig altid dejligt at score mål. Det er jo min rolle på holdet, og det jeg skal bidrage med. Det er også dejligt, at det er angriberne, der står for alle fire mål. Det giver et boost til os angribere, og det er klart, at jo flere sejre og mål vi laver, desto højere er moralen i truppen. Derfor er stemningen også rigtig fin i truppen for tiden.

- Nu har jeg været tilbage i nogle måneder, og selvom der har været store udskiftninger i staben omkring holdet, så er jeg faldet nemt til igen. Drengene kommer stadig med de samme dårlige jokes, slutter en smilende Nicolaj Agger.

NA'

Nicolaj Agger blev dobbelt målscorer mod Hvidovre IF.