
Syv spillere udtaget til landshold
22.02.2012 13:57
Trupperne til U20-, U21-, og A-landsholdet er netop blevet udtaget, og Brøndby IF har i alt syv spillere med.
Alle venskabskampene bliver spillet den samme dag, onsdag den 29. februar.
Flot repræsenteret
Morten Olsen har udtaget Dennis Rommedahl og Michael Krohn-Dehli til A-landsholdets venskabskamp mod Rusland. Det vil være Dennis Rommedahl kamp nr. 114 og Michael Krohn-Dehlis kamp nr. 19, hvis de får spilletid.
På U21-holdet har landstræner Morten Wieghorst udtaget Simon Makienok til venskabskampen mod Tyrkiet. U21-landsholdet møder de stærke tyrkere på udebane i Istanbul.
Det er også Morten Wieghorst, der har udtaget spillerne til U20-landsholdet, hvor Mathias Gehrt, Daniel Norouzi, Dario Dumic og Franck Semou er blevet udtaget. U20-landsholdet skal op mod Holland, og kampen spilles i Spakenburg i Holland.
Dennis Rommedahl og Michael Krohn-Dehli skal op imod Rusland den 29. februar.