Optakt: Scorer Goodson igen imod FC Nordsjælland?

31.08.2012 11:40

Søndag kl. 17:00 går det løs i ottende spillerunde for Brøndby IF's Superliga-mandskab, som skal en tur til Farum for at krydse klinger med sidste sæsons guldvindere fra FC Nordsjælland.

De to mandskaber har stået over for hinanden sammenlagt 30 gange i Superligaen, og de blågule har det statistiske overtag. 19 gange har drengene fra Vestegnen sejret, 7 opgør er endt uafgjort, og 4 er blevet tabt. Den samlede målscore er 55-26 i Brøndby IF's favør.

Clarence Goodson målfarlig imod FC Nordsjælland

Senest Brøndby IF og FC Nordsjælland tørnede sammen var den 20. maj på Brøndby Stadion, hvor den tidligere Brøndby-spiller Kasper Lorentzen blev matchvinder for nordsjællænderne.

Anders Randrup er den spiller fra truppen, som har spillet flest Superligakampe i Brøndby-trøjen imod FC Nordsjælland. 8 er vundet, 1 er endt uafgjort, og 3 er blevet tabt. Forsvarsmakker Clarence Goodson må udnævnes til en farlig herre i opgørene imellem de to klubber. 'Captain America' har således scoret i to af sine fire opgør imod nordsjællænderne.

Kampinfo:
Kick-off: 17:00
Dommer: Lars Christoffersen
Billetter: Læs mere her
TV-transmission: Canal9

Superligaform:
Brøndby IF: V-T-T-U-U
FC Nordsjælland: U-U-V-V-V

Head-to-head:
Hjemme: 10 sejre, 3 uafgjorte, 2 nederlag (målscore: 34-14)
Ude: 9 sejre, 4 uafgjorte, 2 nederlag (målscore: 21-12)
Samlet: 19 sejre, 7 uafgjorte, 4 nederlag (målscore: 55-26)

Seneste fem indbyrdes opgør:
20.05.2012: Brøndby IF - FC Nordsjælland 0-1
18.03.2012: FC Nordsjælland - Brøndby IF 1-2
18.09.2011: FC Nordsjælland - Brøndby IF 2-0
25.05.2011: Brøndby IF - FC Nordsjælland 1-1
17.10.2010: FC Nordsjælland - Brøndby IF 1-1

Karantæne:
Mike Jensen, Brøndby IF
Franck Semou, Brøndby IF

Karantæne ved næste kort uanset strafpoint:
Ingen spillere i direkte karantænefare

Dommer Lars Christoffersen og Brøndby IF - de fem seneste:
15.07.2012: Brøndby IF - OB  0-1 (2 gule kort til Brøndby IF)
13.05.2012: AGF - Brøndby IF 5-1 (1 gult kort til Brøndby IF)
04.03.2012: Brøndby IF - SJE 1-0 (1 straffespark til Brøndby IF)
20.11.2011: Brøndby IF - FCK 2-1 (2 gule kort til Brøndby IF)
31.07.2011: Brøndby IF - ACH 1-4 (2 gule kort til Brøndby IF)

Kilder: Superstats.dk & danskfodbold.com