Kvinderne får norsk modstand i Champions League-knockout

24.08.2012 13:03

Brøndby IF's kvinder er med i knockout-fasen i Champions League, når der tages hul på 1/16-finalerne den 26. og 27. september.

Her venter en udekamp imod de norske mestre fra Stabæk i Oslo. Returopgøret spilles på Brøndby Stadion onsdag den 3. oktober kl. 18.30.

Revanche til gode

Brøndby IF, der sidste år blev slået ud i kvartfinalen af de senere dobbelte franske vindere fra Olympique Lyonnaise, har fået en yderst svær vej igennem turneringen. Såfremt det lykkes at besejre Stabæk, venter to 1/8-finaler imod enten de schweiziske mestre fra FC Zürich eller de franske vicemestre FCF Juvisy.

De stærke kvinder fra Brøndby IF har aldrig officielt mødt norske Stabæk IF. I januar 2011 mødtes de to mandskaber dog i den fantastisk flotte, overdækkede arena, de har fået bygget i Oslo. Her endte kampen med en norsk sejr på 4-2 i en yderst intens og tæt kamp.

kvinde

Jubel efter The Double-triumfen i sidste sæson. Foto: Arnason.dk.