
Krohn-Dehli: Meget vi kan tage med
18.08.2012 22:47
Michael Krohn-Dehli blev i kampen mod FCK kåret til Onsides Man of the Match, og midtbaneprofilen havde da også fod med i de fleste Brøndby-muligheder.
Blandt andet blev det til to flotte langskud fra Krohns støvler, som uden flot målmandsspil fra FCK's keeper godt kunne have resulteret i en scoring eller to.
Bliver belønnet for at tro på tingene
- I sidste uge var vi lidt uheldige i slutfasen mod SønderjyskE, og i dag var det så vores tur til at få marginalerne på vores side til sidst.
- Jeg synes, vi gav os 100 %, og vi holdt aldrig op med at tro på det. Derfor blev vi også ved med at gå efter målet til det sidste.
- Vi bliver belønnet for vores tro på tingene i dag, og selv om vi har været nede i en bølgedal, er der helt sikkert meget, vi kan tage med herinde fra Parken, slutter Krohn.
Michael Krohn-Dehli blev kåret til Onsides Man of the Match i 1-1-kampen mod FCK. Foto: Arnason.dk