Billetinfo til onsdagens pokalkamp i Holbæk

28.08.2012 10:01

Onsdag den 29. august træder Brøndby IF ind i pokalturneringen med en udekamp imod Nordvest FC.

Kampen bliver transmitteret på 3+, men det er ligeledes muligt at støtte de blågule drenge på Holbæk Stadion.

Billetter købes ved indgangen

Det er ikke muligt at købe billetter til opgøret på forhånd. Det vil sige, at Nordvest FC vil foretage al billetsalg ved indgangen til stadion.

Brøndby-tilhængere skal benytte indgangen ved Højen, som giver adgang til et særskilt udeafsnit. Du kan se et kort over adgangsforholdene ved at klikke her.

Billetpriserne er 80 kr. for voksne og 30 kr. for børn og pensionister. Unge under 18 år bosiddende i Holbæk Kommune har gratis adgang.

Portene åbner kl. 16:00, og opgøret fløjtes i gang kl. 17:30.