1-1: Brøndby IF tager point med fra Parken

18.08.2012 20:50

Brøndby IF hentede lørdag aften det ene point i lokalopgøret i Parken mod FC København. Selvom hjemmeholdet sad på meget af spillet, havde Brøndby gennem kampen flere gode tilbud.

Alligevel var det FC København, der kom foran, da Nicolai Jørgensen efter en lille times spil headede hjemmeholdet foran. Den stilling holdt indtil få minutter før tid, da kaptajn Goodson steg til vejrs og sendte bolden ind bag Kim Christensen i FC Københavns mål.

Reaktioner på det uafgjorte resultat følger i løbet af aftenen her på brondby.com