U19: Brøndby-spillere bag stor landsholdssejr

17.04.2012 10:26

Det danske U19-landshold har været i Montenegro for at forberede sig til EM-kvalifikation på hjemmebane i maj måned. Landsholdet mødte Montenegero den 13. april og fik en sikker sejr.

Med tre Brøndby-spillere fra start vandt landsholdet 5-0 mod Montenegro, og fik dermed et godt udgangspunkt for EM-kvalifikationskampene imod Tyrkiet, Grækenland og Cypern.

Jannik Skov Hansen på tavlen

Det var et veloplagt dansk mandskab der mødte det Montenegrinske U19-landshold i Podgorica. Danskerne styrede begivenhederne fra start til slut og vandt fortjent 5-0.

Jannik Skov Hansen scorede det fjerde mål, da han fik en frispilning i feltet og sikkert lagde den ind bag en chanceløs keeper.

Frederik Holst, Patrick Olsen og Jannik Skov Hansen startede alle inde i kampen.

U19-landsholdet spiller i maj tre afgørende EM kvalifikationskampe på hjemmebane. Der er gratis adgang til alle kampene, som spilles i Gentofte, Brøndby og Gladsaxe.

JSH

Jannik Skov Hansen scorede i U19-landsholdets 5-0 sejr over Montenegro.