
Stenderup: Vi er klar til Horsens
12.04.2012 12:02
Brøndby IF skal på søndag en tur til Jylland for at møde AC Horsens. Det tyder på forhånd til at blive en svær kamp imod rækkens nummer tre, som har været godt spillende i hele sæsonen.
Den unge midterstopper Daniel Stenderup tror dog på et godt resultat, men kun igennem en taktisk disciplineret indsats - krydret med fight og vilje.
Tilbage til de gode takter
- Det bliver selvfølgelig en utrolig svær kamp mod AC Horsens. De har også fået en god start på foråret og kæmper med om medaljer og de europæiske pladser. For os selv handler det om at finde de tidligere takter frem igen og rejse os oven på sidste uges dårlige præstation.
- Vi har fået knoklet igennem på træningsbanen i løbet af ugen, så jeg føler, at truppen er klar. Vi er blevet gode til at lægge spillede kampe bag os og se fremad. Vi er i en proces, hvor vi kun fokuserer på næste kamp, og det vi skal gøre bedre.
- Clay (Clarence Goodson, red.) har karantæne på søndag, og han er selvfølgelig en ærgelig spiller at undvære, i og med han også er vores anfører. Men jeg er sikker på, at uanset hvem der spiller i stedet for, så er det en kvalificeret erstatning.
- Vi vil rigtig gerne ud og revanchere vores dårlige præstation i mandags, og jeg tror også på, at vi kan få et godt resultat med fra Horsens, hvis vi overholder vores aftaler, står godt i kæderne og spiller som et hold. Derudover kræver det 100 % fight gennem 90 minutter, for det bliver bestemt ikke en let kamp, slutter Daniel Stenderup.
Daniel Stenderup ser frem til en svær kamp i Horsens.