Otte spillere udtaget til U19- og U20-landsholdet

04.04.2012 16:18

Brøndby IF er traditionen tro godt repræsenteret på de danske ungdomshold, og har til de netop udtagne U19-landshold og U20-landshold otte spillere med.

U19-landsholdet skal en tur til Montenegro, og U20-landsholdet møder Italien i Danmark

Fem spillere på U20-landsholdet

Landstræner Per Andersen har til U19-landsholdets to kampe i Montenegro den 11. og 13. april udtaget Patrick Olsen, Frederik Holst og Jannik Skov Hansen.

Morten Wieghorst har til U20-holdets kamp mod Italien på Gentofte Stadion onsdag den 18. april kl. 11 udtaget følgende fem Brøndby-spillere: Dario Dumic, Franck Semou, Mathias Gehrt, Daniel Norouzi og Michael Falkesgaard.

FH

Frederik Holst er en af de i alt tre spillere, der er udtaget til U19-landsholdets kampe mod Montenegro.