
Bernburg under behandling
18.04.2012 10:41
Martin Bernburg har siden forårssæsonens start døjet med smerter i det venstre knæ, hvilket nu fører til en speciel injektionsbehandling, der forhåbentlig kan rydde problemet af vejen.
Bernburgs højre knæ, som han blev opereret i tilbage i efteråret 2010, giver ham ikke længere problemer, men nu skal det venstre knæ behandles.
Klar til sommer
Klublæge Eilif Larsen udtaler:
- Martin Bernburg bliver på torsdag sat i gang med en speciel injektionsbehandling, som vi håber vil stoppe betændelsestilstanden i forbindelse med den springerknæslignende tilstand i det venstre knæ.
- Bernburgs træning har gennem et stykke tid været doseret forsigtigt, men det har altså ikke haft den ønskede effekt, og derfor sætter vi ham nu i gang med injektionsbehandlingen. Har behandlingen effekt, vil han kunne være klar til sommer, slutter Eilif Larsen.
Martin Bernburg behandles nu med indsprøjtninger i det venstre knæ.