Sydafrikanske talenter til Vestegnen

29.09.2011 13:47

Spillerne på Brøndby IF's U19-hold får resten af året selskab af to talenter fra den sydafrikanske samarbejdsklub Bidvest Wits.

Det drejer sig om højrekanten Sipho-Sihle Mtule og om midterforsvareren Lerotoli Manala begge fra årgang 93.

Fint potentiale

Talentchef Kim Vilfort:

- Som et led i vores samarbejde med Bidvest er det aftalt at se nogle af deres bedste talenter an på højeste danske niveau for deres alder.

- Både Sipho og Lero har et fint potentiale, hvilket vi så i sommers, da de var med til Brøndby Cuppen, og da de spillede med os i nogle kampe i Avarta Cup og Lyngby Cup.

- Nu er de her i første omgang året ud, og så må vi til den tid se, hvad der skal ske, lyder det fra Vilfort.