
Nilsson: Nu gælder det Derbyet
22.09.2011 09:40
Der var comeback onsdag aften til svenske Mikael Nilsson, da Brøndby IF sejrede i pokalturneringens 3. runde over Elite 3000.
Efter tre kampes karantæne var den rutinerede svensker tilbage i startopstillingen, og torsdag morgen ser Nilsson frem mod Derbyet på lørdag mod FC København.
Glæder sig til lørdag
- Det var rigtigt dejligt at spille igen i en kamp med stor betydning, og jeg følte mig godt tilpas derinde. Min boldbehandling gik ganske godt, så jeg er fortrøstningsfuld omkring min form frem mod Derbyet mod FCK.
- Nu er det kun FCK, som vi tænker på. Vi er tilfredse med at være videre i pokalen, og nu tror vi for alvor på, at vi kan besejre FCK på lørdag. Det bliver en fantastisk eftermiddag på Brøndby Stadion.
- Derbyet mellem Brøndby og FCK bliver ikke større i Danmark, og hele rivaliseringen, historien, medierne og fansene gør bare, at man som spiller glæder sig helt vildt til disse kampe. Der er lidt ekstra på spil, og intensiteten på banen er anderledes end i de øvrige kampe, så det bliver en stor kamp.
Mikael Nilsson glæder sig til lørdagens Derby på Brøndby Stadion.