Gode blågule landsholdspræstationer

07.09.2011 09:46

A-landsholdets to kanter var i tirsdagens vigtige kvalifikationskamp mod Norge besat af to Brøndby IF-spillere, Michael Krohn-Dehli og Dennis Rommedahl. I øvrigt de to eneste Superligaspillere, der fik spilletid for landsholdet.

Især Rommedahl havde stor andel i Danmarks flotte 2-0-sejr med sin assist til Nicklas Bendtners 1-0-mål.

Jens, Riza og Patrick

På U21-landsholdet var der blevet plads til Jens Larsen i startopstillingen i 3-0-sejren over Nordirland, men desværre måtte energibundtet udgå efter små 40 minutters spil med en skade.

På U19-landsholdet startede både Patrick Olsen og Riza Durmisi inde i landskampen mod Grækenland, der dog blev tabt 0-2.

DR

Dennis Rommedahl stod bag assisten til Bendtners 1-0-mål i tirsdagens landsholdssejr over Norge.