Bjur: Rommedahl vil løfte os

01.09.2011 07:02

Sportschef i Brøndby IF Ole Bjur er naturligvis særdeles tilfreds med klubbens seneste indkøb i form af den mangeårige landsholdsspiller Dennis Rommedahl.

Rommedahl har helt tilbage fra november 1996 været en profil i udlandet i Holland, England og Grækenland og har siden sin debut på A-landsholdet i 2000 spillet 109 landskampe og scoret 19 mål i nationaldragten.

En stor kapacitet for Brøndby IF

- Vi er utrolig stolte over, at det er lykkes at hente en landsholdsprofil som Dennis Rommedahl til Brøndby IF. Dennis' ankomst vil give truppen og hele klubben et løft, og jeg er overbevist om, at han hurtigt vil falde til og hjælpe holdet på banen.

- Dennis er en klassespiller, og han bliver en stor kapacitet for os. Hans speed og målfarlighed vil give vores hold en helt ny dimension i spillet, og hans rutine vil også gavne vores mange unge spillere. Godt 15 år i udlandet taler for sig selv, og det kan vores unge lære meget af.

DR

To yderst tilfredse herrer: Sportschef Ole Bjur og den nye nummer 11 - Dennis Rommedahl.