
Rommedahl: Begge ben på jorden
13.10.2011 10:17
Dennis Rommedahl var tirsdag stærkt medvirkende til den danske EM-kvalifikation, og kantspilleren er også tilfreds med egen indsats i de to seneste landskampe.
Nu ser Rommedahl frem mod søndagens dyst, og han er klar til kamp, forsikrer han.
Stor oplevelse
- Det var en rigtig stor oplevelse i Parken og en af de kampe, som vi træner hver eneste dag for at få lov til at spille. Stemningen, atmosfæren og jublen bagefter var stort at opleve, og jeg nød hvert et øjeblik.
- Nu er det vigtigt at komme sig mentalt oven på disse store kampe og få begge ben ned på jorden igen. Nu spiller vi søndag i Herning, og her skal vi være i stand til at præstere endnu en gang. Jeg havde lidt småproblemer i landsholdslejren, men jeg skal nok være klar søndag.
- Selvfølgelig tager vi også en masse spilleglæde med hjem til klubben og mine holdkammerater, men personligt har jeg altid masser af selvtillid, men det var nok meget godt for Krohn-Dehli at få lidt, griner Rommedahl.
Landsholdsprofilen Dennis Rommedahl er klar til søndagens kamp i Herning.