Reservehold: 2-0 sejr over Lyngby

03.10.2011 15:02

Brøndby IF's reservehold ville ikke stå tilbage for Superligaholdets sejr over Lyngby, da Peer F. Hansens tropper mandag eftermiddag vandt 2-0 over nordsjællænderne.

Det var et ungt Brøndby-hold, der var i total kontrol og uden problemer vandt endnu en kamp mod Lyngby Boldklub.

Brødre i kamp mod hinanden

Brøndby IF lagde fra starten af kampen et godt tryk på Lyngby og kom til et par gode muligheder til blandt andre Alexander Green og Anders Randrup.

Efter et lille kvarter tog Jan Kristiansen chancen fra distancen, og han huggede bolden i nettet til 1-0 til hjemmeholdet.

Der var i øvrigt en pudsig duel i kampen, da U19-holdets Nicholas Mortensen var med fra start, mens han storebror, den tidligere Brøndby-spiller, Patrick Mortensen, lå i Lyngbys angreb.

I pausen byttede unge Andrew Hjulsager (U17) med U19-holdets Frederik Holst, og han skulle kun bruge fire minutter på banen, før han øgede føringen til 2-0 efter godt gennemspil i venstresiden.

Herefter gik kampen en smule i stå - stadig med Brøndby IF som det toneangivende hold, men uden de helt oplagte chancer i resten af kampen.

Brøndby IF - Lyngby Boldklub 2-0 (1-0)
1-0 Jan Kristiansen (12.min)
2-0 Frederik Holst (49. min)

Startopstillingen

M. Falkesgaard
A. Randrup - D. Dumic - M. Larsen - T. Rasmussen
F. Semou - J. Kristiansen
A. Hjulsager (U17) - K. Munksgaard - A. Green
N. Mortensen (U19)

Indskiftninger: M. Nielsen (U19), F. Holst (U19), R. Louie Larsen (U19)