Kvinderne klar til 1/8-delsfinalen i Champions League

07.10.2011 09:05

Brøndby IF's stærke kvindehold spillede sig torsdag aften videre til 1/8-delsfinalerne i Champions League efter en samlet 5-4 sejr over Standard Liege.

Fra det første opgør i Belgien havde Brøndby IF en solid 2-0 føring i bagagen, men det blev for alvor spændende torsdag i Brøndby.

Dramatisk afslutning

Første halvleg var glimrende set med blå-gule briller, og Brøndby IF kunne gå til pausen foran 3-1 og dermed en samlet 5-1 føring.

En 1/8-delsfinale i Champions League var tæt på, men Standard Liege ville det anderledes og kæmpede sig tilbage i opgøret.  

Det belgiske mandskab scorede tre gange efter pausen, kom foran 4-3 og manglede derfor blot et mål, der ville sende Brøndby ud i Europa Cup-mørket på reglen om udebanemål.

Men Brøndby-spillerne kæmpede sejren i hus, og efterfølgende var jublen stor, da 1/8-delsfinalepladsen i kvindernes Champions League var i hus. Modstanderen bliver her ASD Torres CF fra Italien. 

Brøndby IF - Standard Liege 3-4 (3-1)
1-0 Lise Munk (9.min)
2-0 Julie Rydahl (39. min)
2-1 Aline Zeler (44.min)
3-1 Lise Munk (45. min)
3-2 Aline Zeler (47. min)
3-3 Audrey Demoustier (66. min)
3-4 Lieke Martens (79. min)

Brøndby IF videre med samlet 5-4