
Krohn-Dehli: Skuffet over mig selv
17.10.2011 08:25
Michael Krohn-Dehli måtte søndag aften forlade banen før tid, da landsholdsprofilen modtog sit andet gule kort og dermed rødt.
Det var også en meget ærgerlig Krohn-Dehli, som brondby.com tog en snak med mandag morgen.
Skuffet over at blive udvist
- Først og fremmest, så er jeg skuffet over mig selv. Jeg giver dommeren chancen for at give mig det røde kort, og det skal jeg selvfølgelig ikke gøre, så det er rigtigt ærgerligt og skuffende.
- Kampen i går var heller ikke vores bedste præstation i sæsonen. Vi halter efter FCM i første halvleg, men kommer så bedre med efter pausen, men vi får ikke spillet til at flyde og får derfor ikke skabt chancerne til at vinde opgøret.
- Vi må kigge os selv i spejlet og erkende, at selvom vi har spillet rigtigt gode kampe, så er vi pt. ikke bedre end den placering, vi har i tabellen. Derfor skal vi være ydmyge og skrabe point sammen, så vi langsomt kan kravle opad i tabellen.