Kom til ishockey i Rødovre - gratis med dit sæsonkort

19.10.2011 11:05

Brøndby IF har indgået en aftale med ishockeyklubben Rødovre Mighty Bulls, som giver Brøndby-fans mulighed for at komme gratis til en ishockey-match.

Samarbejdet mellem de to Vestegns-klubber indebærer, at fansene fra begge sider kan komme gratis til henholdsvis ishockey og fodbold til en udvalgt kamp i denne sæson.

Tag gratis til ishockey lørdag den 29/10 - på dit sæsonkort

Når Rødovre Mighty Bulls tager imod Herning Blue Fox lørdag d. 29/10, vil sæsonkortholdere i Brøndby IF således have gratis adgang mod fremvisning af sæsonkort ved indgangen.

Sæsonkortholdere hos Rødovre Mighty Bulls samt de tilskuere, der køber en billet til kampen mellem Rødovre Mighty Bulls og Herning Blue Fox vil omvendt få en billet til Superligaopgøret mellem Brøndby IF og AC Horsens mandag den 28. november.