
Goodson og Krohn-Dehli: Auris ideer vil hjælpe os
28.10.2011 11:32
Auri Skarbalius debuterede torsdag aften som cheftræner for Brøndby IF i pokaldysten mod FC København.
Det endte desværre ikke med en sejr til de blå-gule, men dagen derpå fortæller anfører Clarence Goodson og landsholdsspiller Michael Krohn-Dehli, at den nye træners ideer skal have tid til at forplante sig.
Virker spændende - tager tid
Brøndby-kaptajn Clarence Goodson:
- Det her er en periode, som gør ondt på os alle i Brøndby IF, men vi skal arbejde videre med tingene, og jeg er sikker på, at når Auris ideer slår igennem, så vil vi løfte os som hold. Det fokuserer vi på i den kommende tid.
Michael Krohn-Dehli supplerer:
- Auri er kommet til med mange positive input og nye ideer, så det virker spændende, og vi vil rykke os fremad, når vi får indarbejdet dem, men vi skal også forstå, at det vil tage tid, før alt er på plads.
Clarence Goodson ser frem til samarbejdet med cheftræner Auri Skarbalius.