
Gaver og opbakning til Oke Akpoveta
04.10.2011 10:32
Brøndby IF's nigerianske spiller Oke Akpoveta nåede desværre kun at vise kvaliteter i få kampe, inden en korsbåndsskade satte den talentfulde angriber ud af spillet.
I weekenden viste klubbens engagerede fans, at de fortsat tror på Oke Akpoveta, da de overrakte Oke gaver og hilsner fra en indsamling på Brøndby Supports hjemmeside.
Oke: Fantastiske fans
Oke Akpoveta modtog blandt andet blomster og afrikanske krydderier samt en dvd, hvor en række fans ønsker angriberen held og lykke.
Det var derfor en glad Oke, som brondby.com talte med.
- Jeg er meget glad. Det er nogle helt fantastiske fans, der viser, at de stoler på mig og tror på, og det betyder alt for mig.
- Nu er jeg endnu mere motiveret for at komme tilbage og betale dem tilbage på banen. Jeg vil kæmpe mig tilbage og score mål for Brøndby og for fansene.
Oke modtager blomster fra fansene efter en indsamling på Brøndby Supports hjemmeside.
Og en række afrikanske krydderier fik nigerianeren også af fansene.
En glad Oke sammen med de fans, der på vegne af indsamlingen overrakte gaverne.