
Blågul efterårsferie i City2
17.10.2011 10:05
I år kan du med fordel lægge vejen forbi City2, da der hele efterårsferien er masser af Brøndby IF aktiviteter.
Blandt andet har børn kunne tilmelde sig Brøndby IF's fodboldskole, der i efterårsferien bliver afviklet på "Torvet" i City2. Og i den forbindelse kommer der hver dag 1-2 Brøndby-spillere og skriver autografer. Derudover stiller en række Brøndby-koryfæer op til opvisningskamp på "Torvet" lørdag kl. 14.
Autografer og opvisningskamp lørdag
Autografskrivningen foregår i Brøndby IF's Eventshop på plan 3, og fodboldskolen afvikles som nævnt på "Torvet".
Mandag, tirsdag, onsdag og torsdag er autografskrivningen fra ca. 13.45 til 14.15. Fredag skrives der autografer fra ca. kl. 16.00 og lørdag fra ca. kl. 13.00.
Lørdag kl. 14 er der opvisningskamp på "Torvet" mellem et hold gamle Brøndby-koryfæer (med blandt andre Per Nielsen og Dan Anton Johansen på holdet) og et kendishold.
Vel mødt i City2 i efterårsferien!
Der er mulighed for masser af fodbold og autografer med Brøndby IF i efterårsferien i City2.