
Topungdomsfodbold lørdag i Brøndby
04.11.2011 09:16
På lørdag kan Brøndby IF byde velkommen til to spændende ungdomskampe, når Brøndby IF's U17 og U19-mandskab tager i mod AGF/Vibys ditto.
Kl. 12.30 gælder det U17-opgøret, der kan betegnes som et tidligt topopgør og kl. 14.30 spiller U19-holdet, hvor vigtige point for at hænge på toppen i meget jævnbyrdig U19-liga er på spil.
Der er naturligvis gratis adgang, så kom på bane 2 lørdag middag og se Brøndby IF's kommende profiler.