Spelmann: Altid årets kamp på Brøndby Stadion

25.11.2011 11:10

På mandag kommer den gule fare til Brøndby Stadion og med i Horsens-truppen er et par tidligere Brøndby-spillere i form af Martin Retov, Morten Rasmussen og Martin Spelmann.

brondby.com har fanget Martin Spelmann for en snak om at vende 'hjem' til Brøndby Stadion som modstander.

Mange følelser for Brøndby

- Jeg glæder mig helt vildt til kampen, da det for mig altid er årets kamp at spille på Brøndby Stadion. Dog kan årets kamp også være at slå FCK, men jeg nyder virkelig at komme tilbage og spille i Brøndby.

- Der er rigtigt mange følelser på spil, da jeg har et kæmpe tilhørsforhold til Brøndby, det er min gamle hjemmebane, og jeg har oplevet, at det kan være følelsesmæssigt hårdt at spille mod Brøndby, men på mandag kommer jeg for at vinde med Horsens. Samtidig håber jeg, at der kommer rigtigt mange mennesker, da stadion er fantastisk, når der er gang i lægterne.

- På mandag kommer vi for at få sejren, og vi har gode traditioner på Brøndby Stadion, men der venter os en svær kamp, da Brøndby er kommet i gang, men vi tror på muligheden for at hente alle tre point i Brøndby.

MS

Martin Spelmann i Brøndby-trøjen i en kamp mod italienske Juventus.