
Oke: Jeg kæmper hver dag
23.11.2011 13:32
Tilbage i september måned blev Brøndby IF's unge angriber Oke Akpoveta korsbåndsskadet i en reserveholdskamp mod FC København.
brondby.com tog onsdag en snak med Oke og fysioterapeut Peter Schmidt for at få en status på den nigerianske forward.
Stærk og målrettet
Fysioterapeut Peter Schmidt udtaler:
- Alt går efter planen med Oke, så det ser rigtigt godt ud. Han skal have ros for at træne godt og hele tiden følge planen. Samtidig er Oke fra naturens side en stærk fyr, så vi har allerede fået opbygget en stor muskelmasse i hans lår. I januar begynder vi med løbetræning, og det er det næste store skridt i hans genoptræningsperiode.
Oke Akpoveta:
- Jeg træner hårdt for at komme tilbage, og det er dejligt, at det går den rigtige vej. Jeg føler, at jeg bliver stærkere for hver dag, der går, så jeg bygger på og kæmper for at komme tilbage og score mål for Brøndby IF.
Oke Akpoveta debuterede for Brøndby IF i Superligaopgøret i Herning mod FC Midtjylland.