
U21-landsholdet: Randrup, Wass, Mike og Agger i aktion
29.03.2011 11:22
Tirsdag aften var både Mike Jensen, Daniel Wass, Anders Randrup og Nicolaj Agger på banen i Herning, da det danske U21-landshold spillede 2-2 mod Ukraines U21-mandskab.
Mens Anders Randrup og Daniel Wass spillede hele kampen, så blev Mike Jensen udskiftet efter 79. minutters spil. I pausen kom Nicolaj Agger ind for at styrke en dansk offensiv, der ikke havde fungeret optimalt.
Agger gjorde en forskel
Og Brøndby-angriberen fik hjulpet det danske U21-landshold, da hans løb og bevægelse skabte langt mere plads til danskerne end før pausen.
Og et lille kvarter før tid fik Agger akrobatisk sendt bolden over mod det lange målhjørne, hvor Nicki Bille let kunne udligne til slutfacit 2-2, så et rigtigt positivt indhop af den 22-årige Brøndby-forward, der satte sit aftryk på kampen.
Nicolaj Agger fortsatte sin gode form på U21-landsholdet med en afgørende assist tirsdag aften.