U19-landsholdet: Gode Brøndby-præstationer

11.03.2011 09:35

Torsdag spillede det danske U19-landshold endnu en venskabskamp ude mod Grækenland, og 0-2 nederlaget fra i tirsdags blev revanceret, da det torsdag blev til 1-1.

U19-landstræner Per Andersen havde fundet plads til Brøndby IF's Dario Dumic og Alexander Green i startopstillingen, mens Frank Semou blev indskiftet i pausen.

Gode Brøndby-præstationer

Brøndby IF's U19-cheftræner Bent Christensen Arensøe har fulgt de to kampe i Grækenland, og han er tilfreds med indsatsen fra Brøndby-talenterne.

- Vores spillere leverede nogle gode præstationer, og det er nogle af dem, man lægger mærke til i kampene. Især Dario Dumic gjorde det godt i torsdagens kamp, mens Mathias Gehrt var god i tirsdags, fortæller Bent Christensen Arensøe fra Grækenland.

Brøndby IF's Mathias Gehrt var ikke med i torsdagens opgør, da han allerede onsdag rejste tilbage til Brøndby for at forberede sig sammen med Superliga-truppen til søndagens kamp.