U17-landsholdet: Tre Brøndby-spillere fra start

24.03.2011 09:40

Onsdag eftermiddag spillede det danske U17-landshold 2-2 i den første kamp ved Elite Round i Grækenland mod Irland.

Med i den danske startopstilling var tre spillere fra Brøndby IF, idet Frederik Holst var anfører, mens Patrick Olsen og Riza Durmisi ligeledes var blandt de 11 startende.

Ærgerligt pointtab

Det var første kamp i EM-kvalifikationen frem mod EM-slutrunden i Serbien i maj måned, og det danske U17-landshold kom desværre bagud 0-1 midt i første halvleg.

Herefter fik Brøndby IF's Riza Durmisi tilkæmpet sig et straffespark, som Danmark scorede på og dermed udlignede til 1-1.

Kort før tid kom Danmark foran 2-1, men i overtiden fik Irland udlignet til slutfacit 2-2 i en dramatisk kamp.

Danmark spiller igen fredag eftermiddag mod Letland.