
Stephan Andersen: Godt resultat i Parken
17.03.2011 12:49
Søndag møder Brøndby IF på udebane FC København i den 59. udgave af New Firm i landets bedste fodboldrække siden det første møde i 1992.
Brøndby IF's landsholdsmålmand Stephan Andersen tror på et godt resultat i Parken efter en god træningsuge.
Svær opgave
- Selvfølgelig bliver det en rigtig svær kamp, men jeg synes egentlig, at vi normalt spiller fint med inde i Parken, så jeg tror også på et godt resultat derinde på søndag.
- Vi skal finde ro til at køre vores eget spil, være kyniske på de chancer, der kommer og så lukke ned bagude. Det er den simple opskrift. Og vi ser skarpe ud efter en god træningsuge, hvor tingene har fungeret.
- Personligt er jeg også godt kørende. Jeg stod en god kamp i søndags mod SønderjyskE, holdt buret rent og blev også udtaget til A-landsholdet, så jeg har selvtillid, da landsholdet er noget af det største, man kan opnå som fodboldspiller at blive udtaget til.
Stephan Andersen tror på et godt resultat i Parken på søndag.