
Søndag: Sol, Superliga og Sydsiden
05.03.2011 10:13
Så er det endelig ved at være tid til Superligabold igen. Brøndby IF tager på søndag imod Lyngby BK kl. 16:00, hvor DMI har lovet fantastisk solskinsvejr over Brøndby Stadion!
Inden kampen er der masser af aktiviteter på Brøndby Stadion for både store og små. Brøndby Shoppen holder stort udsalg, Brøndby Kids holder fastelavnsfest, og der er live HipHop-musik under Sydsiden to timer før kampen. De første 500 fans, der møder op på Sydsiden, får desuden en gratis øl samt en overraskelse.
Det er også på søndag, at Sydsiden officielt bliver præsenteret fem minutter før kick off, så kom og se den nye tribune og nyd det lækre vejr med venner og familie! Køb din billet her.
Program for søndag
13:00 - Slutspurtsudsalg i Brøndby Shoppen
13:00 - Brøndby Kids og Apollo Park åbner
13:30 - Fastelavn og tøndeslagning i Brøndby Kids (udenfor)
14:00 - Portene til Sydsiden åbnes
14:30 - HipHop under Sydsiden v. Stilen R Profilen
15:55 - Sydsiden præsenteres officielt
16:00 - Kick off: Brøndby IF - Lyngby BK
Køb billet nu
- Vi har tydeligt kunne mærke den store interesse for igen at se fodbold efter en lang vinterpause. Allerede nu har mange sikret sig billet til på søndag, hvor drengene skal ud og kæmpe for medaljer og Europa Cup-plads til vestegnen, fortæller Brøndby IF's billetansvarlige, Jon Nedza.
Du kan købe din billet nu online på brondby.com/billet eller i Brøndby Shoppen ved Brøndby Stadion.
Der er traditionelt stort tryk på indgangene på Brøndby Stadion, og alle opfordres til at købe deres billetter i forsalg og dermed undgå eventuel kø på kampdagen.
Er du medlem af Fællesskabet, sparer du gebyret på 20 kr. pr. billet. Et medlemskab af Fællesskabet er gratis! Du kan købe og printe dine billetter online helt frem til kampstart!
Billethuset ved Sydsiden åbner på kampdagen tre timer før kick off.
Lyngby BK's medrejsende fans henvises til udebane-billethuset bag Nordea Tribunen, som åbner to timer før kampstart.