
Også Gehrt udtaget til landsholdet
25.03.2011 09:17
Både Brøndby IF's Michael Falkesgaard og Dario Dumic blev torsdag udtaget til det danske U20-landshold, der den 28. marts spiller venskabskamp mod Portugal.
Nu følger Mathias Gehrt efter holdkammeraterne og slutter sig til U20-landsholdslejren.
Allerede med i Superligaen
Mathias Gehrt skrev som bekendt en 3-årig kontrakt med Brøndby IF for godt en måned siden, og det er da også allerede blevet til to optrædender i Superligaen for talentet.
Gehrt blev således skiftet ind i hjemmekampene mod Lyngby BK og SønderjyskE.
Mathias Gehrt i aktion i tirsdagens reserveholdskamp mod FC Midtjylland.