
Ekstra billetter til OB-kampen
23.03.2011 14:01
OB har netop meddelt Brøndby IF, at udebaneafsnittet til kampen i Odense den 10. april er blevet udvidet med 750 pladser, således at Brøndby IF nu råder over 1510 billetter i alt.
De første 750 billetter er næsten væk, men med de ekstra tildelte billetter, er det altså stadig muligt at købe billet til udebaneafsnittet på Tre-for Park.
Den første portion billetter næsten væk
Billetansvarlig Jon Nedza udtaler:
- Der har været run på salget, lige siden det blev åbnet kl. 9:30. De første 750 billetter er næsten væk, så det er dejligt, at OB har indvilget i at udvide udebaneafsnittet.
- Vi glæder os meget over, at spillerne får den optimale opbakning af klubbens fans, og at der er mulighed for, at så mange som muligt kan få billet til Brøndby-afsnittet i Odense.
Den nye portion billetter bliver sat til salg fra torsdag morgen, så hvis de første 750 billetter skulle blive udsolgt onsdag, skal man blot vente til torsdag, hvor de nye billetter vil kunne købes.
Al information omkring billetsalget og det nye system kan læses her.