U19 og U17-sejre over FCN

26.05.2011 13:02

Brøndby IF's to ældste ungdomshold besejrede begge FC Nordsjælland onsdag eftermiddag, da U17 vandt 2-1, mens U19-holdet hev en smal sejr hjem på 1-0.

Dermed konsoliderede både U17 og U19-holdet førstepladsen i henholdsvis U17 og U19-ligaen, hvor der resterer henholdsvis fire og fem kampe.

Tæt U19-kamp

På forhånd manglede U19-cheftræner Bent Christensen Arensøe profilerne Franck Semou, Dario Dumic og Daniel Norouzi, men alligevel kom Brøndby IF foran allerede i kampens første minutter mod FC Nordsjælland.

Patrick Olsen viste stor aggressivitet, erobrede bolden langt fremme på FC Nordsjællands banehalvdel og sparkede den op i krydset til 1-0. En fremragende scoring af Patrick Olsen, der rent aldersmæssigt kun er U17-spiller.

Herefter var kampen en åben slagudveksling, hvor der var mange nærkampe og chancer i begge ender, men Brøndby-føringen holdt til pausen.

I de sidste 45 minutter var billedet det samme, men i perioder blev Brøndby IF presset langt tilbage på banen, men defensiven og målmand Nicolaj Jørgensen fik afvist det hele, og derfor vandt hjemmeholdet topkampen med 1-0.

Allerede på lørdag spiller U19-mandskabet igen, når Randers FC kommer på besøg kl. 15.00.

Brøndby IF - FC Nordsjælland 1-0 (1-0)
1-0 Patrick Olsen (5.min)

Startopstillingen

N. Jørgensen
R. Joensen - M. Redsted - C. Stockholm - R. Louie
P. Olsen - M. Væggemose
J. Emkjær - M. Suleiman - A. Green
K. Lauritzen

Indskiftninger: J. Vesterberg, I. Mansaray, T. Aarris

U17-sejr sejr i de sidste minutter

På bane 4 spillede Brøndby IF U17-mandskab sæsonens udekamp mod FC Nordsjælland, da dagens gæster ikke kunne levere en kvalificeret bane hjemme i Farum.

Og Brøndby IF satte sig hurtigt på opgøret, selvom cheftræner John Ranum måtte undvære Riza Durmisi, Patrick Olsen, Frederik Holst, Andrew Hjulsager, Mads Nielsen og Kristian Andersen.

Det blev ikke til scoringer før pausen, men blot to minutter inde i anden halvleg bragte Mikkel Jensen Brøndby IF foran med 1-0. Midtvejs i halvlegen svarede gæsterne igen og fik udlignet til 1-1, og det lignede nu uafgjort.

Men blot to minutter før tid dukkede Nicholas Mortensen op og sikrede Brøndby IF en sejr på 2-1.

U17-mandskabet spiller igen lørdag hjemme mod Randers FC kl. 13.00.

Brøndby IF - FC Nordsjælland 2-1 (0-0)
1-0 Mikkel Jensen (41.min)
1-1 FCN (62.min)
2-1 Nicholas Mortensen (78.min)

Startopstillingen

A. Hansen
S. Crone - K. Borslund - A. Christensen - M. Andersen
O. Tranberg - P. Emile Højbjerg - A. Munch
B. Severinsen - N. Mortensen - M. Jensen

Indskiftninger: D. Holm, P. Da Silva, K. Larsen