Sommerkamp mod DGF Flensborg

26.05.2011 09:51

Onsdag den 1. juni kl. 18:00 runder Brøndby IF sæsonen 2010/11 af med en sommerkamp syd for grænsen mod DGF Flensborg. Kampen finder sted i Flensborg på idrætsanlægget på Marienhölzungsweg 62.

Som tidligere beskrevet her på brondby.com spiller Brøndby IF dagen inden en anden sommerkamp, tirsdag kl. 19:00, på de samme breddegrader - nemlig mod Tønder SF.

Tour de grænseland

Fra søndag venter altså hele tre kampe på fire dage i grænselandet. Brøndby IF's trup begiver sig første gang mod Sønderjylland søndag, hvor sidste runde af Superligaen spilles i Haderslev mod SønderjyskE.

Efter en kort returnering til vestegnen, vender spillerbussen igen fronten mod Sønderjylland, hvor Tønder SF og DGF Flensborg stiller op til kamp den 31. maj og den 1. juni.