
Se Champions League på 1964
02.05.2011 13:39
Tirsdag den 3. maj og onsdag den 4. maj spilles de to afgørende semifinalekampe i dette års Champions League. Imorgen tirsdag står den på returopgøret mellem FC Barcelona og Real Madrid på Camp Nou, mens Schalke 04 onsdag gæster Manchester United og Old Trafford.
Begge opgør vises på 1964 på Brøndby Stadion, hvor du kan få lidt godt til ganen og nyde den gode fodbold i hyggelige rammer med vennerne.
I forbindelse med semifinalerne kører 1964 en konkurrence, der også strækker sig over CL-finalen den 28. maj. Præmien er to VIP-billetter til "Vi Rocker".
Se også Champions League-finalen på 1964
Den 28. maj viser 1964 Champions League-finalen, der kunne se ud til at blive en gentagelse af finalen fra 2009 mellem FC Barcelona og Manchester United.
Tag vennerne under armen og kig forbi 1964 til Champions League!