Mathias Larsen ude i 10-12 uger

31.05.2011 14:07

Brøndby IF's A Talentspiller Mathias Larsen er desværre påny blevet skadet og må derfor sidde ude i de næste 10-12 uger.

Uheldet skete i torsdags under træningen, og i morges blev det unge A talent opereret af Brøndby IF's læge Eilif Larsen.

Kender vejen tilbage

Mathias Larsen udtaler:

- Det var selvfølgelig et kæmpe chok at få, fordi jeg lige var kommet tilbage fra en længere pause og havde snuset til førsteholdet i kampen mod Lyngby. Jeg havde lige kæmpet mig tilbage, og så er det forfra igen.

- Omvendt, så kender jeg vejen tilbage, det bliver stenhårdt arbejde, men jeg er fortrøstningsfuld og ser nu frem mod mit comeback.

Brøndby IF's læge Eilif Larsen:

- Mathias blev opereret succesfuldt i morges efter, at han fik en revne i knoglen ved torsdagens træning. Han forventes at være ude i ca. 10-12 uger inklusiv genoptræningsperioden.