Landsholdsupdate: U19 og U17

13.05.2011 10:40

Torsdag var adskillige Brøndby-talenter i aktion for henholdsvis U19-landsholdet, der spillede en træningskamp mod Skotland samt på U17-landsholdet, der spillede EM-semifinale i Serbien.

U19-landsholdet vandt, med fem Brøndby-spillere, 1-0 over Skotland, mens U17-landsholdet desværre tabte 0-2 til Tyskland - med tre Brøndby IF-spillere med i hele opgøret.

Surt EM-exit

U19-landsholdet havde Brøndby IF's Mathias Gehrt og Alexander Green med fra start i 1-0 sejren over Skotland i Ballerup, mens Dario Dumic, Franck Semou og Daniel Norouzi blev indskiftet undervejs i opgøret.

U17-landsholdet måtte desværre forlade EM-slutrunden i Serbien efter 0-2 mod Tyskland i en kamp, der ellers var domineret af danskerne. Brøndby IF's Frederik Holst, Patrick Olsen og Riza Durmisi var alle med i samtlige 80. minutter, men marginalerne var ikke på dansk side denne torsdag eftermiddag.

Riza Durmisi blev snydt for et soleklart straffespark ved stillingen 0-0, inden tyskerne først fik afrettet et skud til 1-0 samt scorede med hånden til slutfacit 2-0.