Krohn-Dehli: Vi kommer skidt i gang

16.05.2011 08:25

Brøndby IF's anfører Michael Krohn-Dehli måtte i søndagens nederlag til FC Midtjylland lide den tort at brænde et straffespark i begyndelsen af anden halvleg.

- Jeg rammer bolden skidt og får overplaceret den. Det er selvfølgelig utrolig bittert, da kampen måske havde fået et andet udfald, hvis bolden var gået ind.

Fornuftig anden halvleg, men...

- Vi kommer slet, slet ikke ud til første halvleg. Vi havde talt om, at de ville komme blæsende fra første fløjt, men vi er simpelhen ikke klar i hovederne.

- I anden halvleg spiller vi mere fornuftigt, men vi får ikke scoret, og derfor er det jo nærmest lige meget.

- Vi må op på hesten igen i de næste kampe og få skrabet så mange point som muligt sammen. Så må vi se til sidst, hvad det kan blive til, runder Krohn-Dehli af.

Masser af fans i Herning

Udebaneafsnittet på MCH Arena i Herning var fyldt med Brøndby-fans, der kampen igennem bakkede flot op om deres hold. Foto: Arnason.dk