Køb billet til Lyngby-kampen

17.05.2011 09:19

På fredag møder Brøndby IF Lyngby BK på udebane i tredjesidste runde af årets Superliga. Tingene spidser nu for alvor til, og med søndagens ærgerlige nederlag i Herning, skal der tre point på kontoen, hvis tredjepladsen skal nås!

Vil du med og støtte drengene i Lyngby, kan du købe billet til kampen online samt i Brøndby Shoppen.

Navn på billetten

Akkurat som i foregående kamp mod FC Midtjylland printes der navn på billetterne ved købet. Uden for udebaneafsnittet i Lyngby skal du så vise gyldigt billed-ID, der matcher navnet på din billet (sygesikring hvis du er under 18).

Billetterne refunderes ikke. Heller ikke ved glemt ID på kampdagen ved stadion.

Kampen spilles som nævnt fredag (St. Bededag) kl. 17 på Lyngby Stadion.

Billetpriserne er som følger:

Voksne: 150 kr. + gebyr (200 kr. + gebyr på kampdagen)
Børn/pensionister: 75 kr. + gebyr (100 kr. + gebyr på kampdagen)

Billetter til opgøret kan som nævnt købes både online og i Brøndby Shoppen. Eventuelle restbilletter sælges fra bod ved Lyngby Hallen fra kl. 15:00 på kampdagen.

Lyngby BK byder Brøndby IF's fans velkommen på græsarealet "Badeparken" foran hovedindgang A (indgang til udebaneafsnit), hvor der vil være lejlighed til at købe øl, sodavand og grillpølser fra kl. 14:00 - 16:00.