
Jan K. om Tønder: Vi skal vise flaget
31.05.2011 08:23
I aften kl. 19.00 spiller Brøndby IF en sommerkamp ude mod Tønder. En gylden mulighed for spillerne til at møde de mange Brøndby-fans rundt om i landet.
brondby.com tog en snak med vestjyden Jan Kristiansen, inden afgangen til det sønderjyske.
Ikke miste ansigt
- Det er altid utrolig sjovt at komme ud i landet og spille lidt bold. Vi skal ud og vise flaget og sørge for, at vores mange tusinde fans rundt om i landet får en god oplevelse samt Tønders hold, som vi møder i aften.
- For os spillere er det en god afslutning at komme ned og spille lidt mere hyggebold, selvom jeg gerne lige vil slå fast, at vi kommer for at vinde, da ingen af os vil tabe ansigt ved at tabe til et andet hold.
- Tønder er selvfølgelig et stykke væk fra Esbjerg-området, hvor jeg er vokset op, men måske jeg møder nogle kendte ansigter - det håber jeg. Og det er altid dejligt at komme hjem til jylland.
Jan Kristiansen glæder sig til mødet med Tønder i aften.