Henrik Jensen: Tro på eget spil

08.05.2011 20:56

Brøndby IF hentede søndag aften et point i Derbyet mod FC København i et opgør, hvor Remco van der Schaaf scorede for hjemmeholdet.

Cheftræner Henrik Jensen var tilfreds med sit mandskab og tror fortsat på søvmedaljer til vestegnen.

Tre sejre i de sidste fire kampe

- Vi står rigtigt godt på banen i dag og giver ikke meget plads væk til FCK. Vi sidder tættere på dem end i de tidligere kampe, så det er selvfølgelig positivt og med lidt held i sprøjten kunne vi have vundet den.

- Vi havde en stor tro på vores eget spil i dag, og det er jeg meget tilfreds med. Vi har samtidig spillere som Daniel Stenderup og Clarence Goodson, der virkelig træder i karakter.

- For at hente sølvmedaljer skal vi selvfølgelig være lidt heldige, da vi ikke selv kan afgøre det, men tre sejre i de sidste fire kampe kan være nok, men vi må se. Jeg synes også, at en tredjeplads overordnet vil være godkendt, når man tager vores unge hold i betragtning.

HJ  

Henrik Jensen så fra sidelinjen blandt andet Michael Krohn-Dehli i flere gode offensive aktioner mod FC København.