
Fem spillere stopper i Brøndby IF
30.05.2011 16:00
Brøndby IF har valgt ikke at forlænge kontrakterne med fem spillere, som dermed forlader klubben med udgangen af juni måned, hvor deres aftaler udløber.
Mikkel Bischoff, Ousman Jallow, Pierre Kanstrup, Bruno Fressato Cardoso og A Talentspilleren Beran Camili får ikke forlænget deres kontrakter og stopper dermed i Brøndby IF.
Daniel Wass til storklub
Udover de fem spillere har det også længe været kendt, at Daniel Wass skifter til den portugisiske storklub Benfica.
brondby.com ønsker Daniel Wass, Mikkel Bischoff, Ousman Jallow, Pierre Kanstrup, Bruno Fressato Cardoso og Beran Camili held og lykke fremover.