
Daugaard om FC Midtjylland
13.05.2011 12:07
Weekendens kamp i Herning bliver en vanskelig opgave for Brøndby IF, selvom holdet fra vestegnen er ubesejret i fire kampe i træk ude mod FC Midtjylland.
Assistenttræner Kim Daugaard ser i denne artikel nærmere på søndagens modstander fra FC Midtjylland.
Ungt hold
- Man kan sige, at FC Midtjyllands situation aktuelt minder lidt om vores her i Brøndby IF, da de også er i gang med at bygge et ungt hold op. Det tager tid, og de unge spillere skal vænne sig til presset og finde fodfæste på banen.
- Centralt på midtbanen er FCM rigtig stærke. Det er en af holdets styrker. De har nogle dygtige presspillere, som er aggressive, hurtige og nærkampsstærke.
- Deres omstillingsspil er også effektivt, de løber frem med mange folk - og det skal vi have lukket ned for. Vi skal ud og fasholde vores gode organisation, spille hurtigt med få berøringer og have masser af bevægelse foran bolden, så vinder vi også på søndag.
Brøndby IF har ikke tabt i Herning siden 2007.
Kim Daugaard og Henrik Jensen har styr på FC Midtjylland inden søndagens dyst.