Brøndby IF's kvinder vandt pokalen

21.05.2011 10:10

Fredag eftermiddag på Vejle Stadion sikrede Brøndby IF's kvinder sig pokaltitlen efter en 3-2 sejr over Fortuna Hjørring.

Det er femte gang i alt og andet år i træk, at Brøndby IF's kvinder vinder DBU's pokalturnering.

Sejrsmål i overtiden

Brøndby IF kom planmæssigt foran 1-0 i første halvleg ved Emma Madsen og da Julie Rydahl syv minutter før tid øgede til 2-0, så kunne champagnepropperne næsten springe i Brøndby-lejren.

Men et forrygende comeback af Fortuna Hjørring sikrede dem 2-2 et minut før tid, men så svarede Brøndby IF igen, da Julie Jensen sparkede sejrsmålet i nettet til 3-2 - og jublen kunne begynde i Brøndby-lejren.

brondby.com ønsker kvinderne et stort tillykke med pokaltitlen.