Brøndby IF lancerer unikt bonuskort

13.05.2011 10:45

Brøndby IF vil fra den kommende sæson tilbyde fans, sponsorer og samarbejdspartnere en unik bonusordning - Brøndby IF Bonuskort.

Med bonuskortet kan du få kontante rabatter på en lang række varer og services, der udbydes af Brøndby IF?s sponsorer og samarbejdspartnere. Når du handler hos en af de tilknyttede partnere, kører du simpelthen bare bonuskortet igennem inden betaling, og rabatten er hjemme.

Skaber betydelig merværdi

Sponsorer, sæsonkortholdere og medlemmer af alle Brøndby IF's fordelsklubber samt Brøndby Support vil automatisk modtage et nyt kort, der indeholder både sæsonkortet/medlemsskabet samt bonuskortet i ét og samme kort.

Administrerende direktør Jan Lockhart:

- Brøndby IF Bonuskort er et unikt tiltag, der ikke er set før i den danske sportsverden. Vi har tidligere meldt ud, at vi løbende vil udvikle og optimere på vores ydelser til fans og sponsorer, og bonuskortet er et vigtigt led i den strategi.

- Bonuskortet vil skabe betydelig merværdi for vores fans, sponsorer og øvrige samarbejdspartnere, og vi oplever allerede stor interesse for og tilslutning til projektet.

- Det er simpelthen en fantastisk mulighed for vores mange erhvervspartnere til at gøre brug af deres tilknytning til klubben og dens massive fanskare. For klubbens fans er der dels en lang række besparelser at hente, og dels en stribe andre fordele, som er indeholdt i vores loyalitetsklubber og sæsonkortpakker.

- Vi forventer en masse handel vores interessenter imellem, både på B2C- og B2B-niveau, og vi glæder os enormt meget til at lancere Brøndby IF Bonuskort endeligt efter sommerpausen.

Via en online handelsportal (endnu ikke lanceret) vil du kunne se, hos hvilke partnere og på hvilke varer/services, du kan få rabatter, lige som du vil kunne handle direkte hos udvalgte partnere på nettet.

Brøndby IF Bonuskort er 100 % gratis at få og anvende og bliver som nævnt fra næste sæson indkorporeret i dit sæsonkort eller medlemskort.

Brøndby IF Bonuskort er udviklet i samarbejde med absi a/s, der leverer samhandels- og loyalitetsløsninger til over 1.100 virksomheder i Danmark, Sverige og Letland, med det ene formål at øge samhandel og loyalitet gennem win-win løsninger.

Bonuskort

Et par eksempler på designet af Brøndby IF's bonuskort. Mere information om de forskellige kategorier - af fordelsklubber og sæsonkort - følger snarest her på brondby.com.