
Bjur: En naturlig udvikling
30.05.2011 16:57
Brøndby IF har i dag offentliggjort, at klubben ikke forlænger aftalerne med fire spillere i A-truppen samt en spiller fra A-talenttruppen.
Mikkel Bischoff, Ousman Jallow, Bruno Fressato Cardoso, Pierre Kanstrup og Beran Camili stopper dermed i Brøndby IF. Sportschef i Brøndby IF, Ole Bjur, forklarer, at der er tale om en naturlig reducering af truppen.
Logisk beslutning
- Det er en naturlig afgang, da spillernes kontrakter udløber, og da vi fortsat ønsker at trimme vores trup, så har det været en logisk beslutning. Samtidig har spillerne brug for mere spilletid, end vi kan tilbyde dem.
- Vi arbejder hele tiden på at optimere vores hold og trup, og det er også i det regi, at baggrunden for denne beslutning skal findes.
- Spillerne har hver især bidraget positivt til Brøndby IF, det takker vi dem for og ønsker dem alt mulig held og lykke fremover.