
U17+U19: Sejr og nederlag i Odense
06.06.2011 09:55
Lørdag tog en flok Danmarksmestre på tur, da både U19- og U17-holdet fra Brøndby IF spillede kamp på Odense Stadion mod OB i et, for Brøndby IF, opgør om æren.
Begge ungdomshold har som bekendt allerede vundet DM-guldet, og derfor havde U19-holdet også ladet nogle af profilerne blive hjemme på vestegnen.
Målrig U17-sejr
Det var noget af en bænk, U17-cheftræner John Ranum havde med lørdag i Odense, da Riza Durmisi, Kristian Andersen og Nicholas Mortensen alle startede ude, men de kom alle ind og satte deres aftryk på kampen, da de to sidstnævnte kom på scoringstavlen.
Brøndby IF's U17-mandskab virkede også tændte og kamplystne, og det var helt fortjent, at Andrew Hjulsager kunne bringe gæsterne foran efter et kvarters spil med en flad venstrebensafslutning.
Senere blev det 2-0 ved Mikkel Jensen, inden OB reducerede til pausestillingen 2-1 til Brøndby IF.
I de sidste 40 minutter skete der ikke det store de første 35 minutter, men om, det var varmen skal være usagt, men i de sidste fem minutter gik spillerne nærmest målamok. Hele fem scoringer blev det til - på fem minutter.
5-3 vandt Brøndby IF en særdeles målrig affære på Odense Stadion.
U17-holdet spiller sæsonens sidste kamp på torsdag ude mod HB Køge, inden drengene og John Ranum drager til Frankrig og deltager i en stor international turnering.
OB-Brøndby IF 3-5 (1-2)
0-1 Andrew Hjulsager (15.min)
0-2 Mikkel Jensen (28.min)
1-2 OB (39.min)
1-3 Nicholas Mortensen (75.min)
2-3 OB (77.min)
2-4 Daniel Holm (78.min)
3-4 OB (80.min)
3-5 Kristian Andersen (80.min+1)
Startopstillingen
A. Hansen
M. Andersen - A. Christensen - K. Borslund - P. da Silva
A. Hjulsager - O. Tranberg - P.E. Højbjerg
B. Severinsen - D. Holm - M. Jensen
Ind: K. Andersen, R. Durmisi, N. Mortensen
Skidt U19-halvleg kostede dyrt
Franck Semou, Dario Dumic og Alexander Green havde alle fået fri til dagens kamp, mens Mahmoud Suleiman sad ude med karantæne. Alligevel stillede Brøndby IF med et slagkraftigt hold og kom også tidligt foran 1-0 ved Jakob Vesterberg.
Den føring holdt til pausen i en halvleg totalt kontrolleret af Brøndby IF, der lod OB løbe rundt i varmen efter bolden.
Desværre formåede gæsterne ikke at fastholde teten i de sidste 45 minutter, og hjemmeholdet kom langsomt bedre med - dog uden at skabe reelle chancer. Men første gang de stribede fik chancen, så slog værterne til og udlignede til 1-1.
På dette tidspunkt i kampen var Brøndby IF's organisation ikke helt på plads, hvilket gjorde, at OB i slutfasen nettede to gange til 3-1. I de døende sekunder reducerede Frederik Holst til slutresultatet 3-2.
En okay indsats af marginalspillerne, der fik lov at vise sig frem og leverede en rigtig god første halvleg, men desværre manglede det sidste efter pausen.
U19-holdet spiller igen på lørdag - ude mod Silkeborg kl. 13.00.
OB-Brøndby IF 3-2 (0-1)
0-1 Jakob Vesterberg (8.min)
1-1 (70.min)
2-1 (75.min)
3-1 (85.min)
3-2 Frederik Holst (89.min)
Startopstillingen
N. Jørgensen
R. Joensen - M. Redsted - C. Stockholm - D. Norouzi
F. Holst - P. Olsen - J. Vesterberg
M. Væggemose - K. Lauritzen - R. Louie
Ind: I. Mansaray, T. Aarris, J. Emkjær